OM VÆRKSTEDERNE

Personlig udvikling, og øvelsen i at se nye muligheder.  

Værkstederne på Sind Daghøjskole er sociale læringsarenaer, hvor kursisten gennem en læringsproces/undervisning kommer til at arbejde med egne kompetencer, relationer, accept og mestring. Der arbejdes ud fra en grundtanke om at udfordring og tryghed skal være i balance for at kursisten bliver motiveret for forandring.

Det sociale fællesskab på værkstederne er læring i at kunne håndtere de basale udfordringer i livet og hverdagen. Værkstederne er rummelige miljøer, som giver kursisten mulighed for at nedbryde nogle barrierer og arbejde med sig selv, og i sidste ende blive modtagelig for ny læring og nye relationer. En øvelse i at se nye muligheder, tackle uvante situationer, nye tankemønstre, relationer, tage ansvar og at kunne søge hjælp hos andre når det er nødvendigt.

Hver kursist arbejder med egne, individuelle opgaver ud fra den personlige målsætning, samtidig giver det god træning i at tale med hinanden, diskutere, finde løsninger og være nysgerrig, og lære at skelne mellem gode og dårlige relationer.