KULTURKLUBBEN

For dig der gerne vil ud og opleve Aalborg.  

Sind Kulturklub er for dig, som gerne vil med ud og opleve nogle af de mange spændende kulturtilbud, som findes i Aalborg, men som har svært ved at komme afsted alene. Du er velkommen i Kulturklubben, uanset om du har din daglige gang på Sind Skolerne eller ej. Følg vores Facebookside SIND Kulturklub.

I Sind Kulturklub tager du aldrig afsted alene. Vi tager altid afsted i en gruppe og der vil altid være en kulturguid med. Kulturklubben er åben for alle kursister på Sind Daghøjskole, Lille Skole for Voksne Nordjylland, Klub OnSide, Sindklubben og medlemmer af Sinds lokalafdeling i Aalborg. Andre, som måske er udfordret af ensomhed og isolation er selvfølgelig også velkommen til at deltage.

Det er gratis at være med Sind Kulturklub, men du skal selv betale entreen til den kulturaktivitet du gerne vil deltage i. Vi forsøger at skaffe nogle gode ”rabatter” ved de mange forskellige kulturinstitutioner, der findes i Aalborg.

Sinds kulturklub er en del af Lille Skole for Voksne Nordjylland. Det er vores frivillige kulturmedarbejder Knud Birk Pedersen, som står for kulturklubben, men der er også tilknyttet en række kulturguider, som fungerer som ledsagere til de forskellige kulturoplevelser.

Lille Skole for Voksne Nordjylland er også selv arrangør af debatarrangementer, foredrag og koncerter og her vil medlemmer af Sind Kulturklub altid kunne opnå specielt gode priser.

Bliv kulturguide eller vært ved et af vore arrangementer.  

Er det dig, som har lyst til at støtte ensomme og sårbare mennesker til at opleve de mange kulturaktiviteter, der findes i Aalborg, så bliv en af vores guider. Du skal være den som altid har overblikket og du skal have let ved at skabe gode bæredygtige relationer og få folk til at føle sig trygge. Til gengæld er det utroligt givende. Du møder mennesker, der er motiverede og positive, og du bliver en del af et meningsfyldt fællesskab.

 

MVH

Knud Birk Pedersen

Knud Birk Pedersen
Kulturkoordinator

birk@sindskole.dk

96 314 314